Dyrefoder af egne råvarer – uden store investeringer

Fodring af produktionsdyr foregår på mange måder i dansk landbrug. Nogle landmænd tilstræber at dyrke så stor en del af foderet til deres dyr på egen jord, mens andre foretrækker den nemmere løsning at anvende fabriksfoder. Og naturligvis er der også mange, som både dyrker selv og køber fabriksfremstillet foder, alt efter den konkrete situation.

CR Foderservice – et nyttigt bekendtskab

Hvis du ikke føler dig sikker på, at fabriksfoder er det bedste for dine dyr, men heller ikke ønsker at investere i dit eget male- og blandeanlæg, kan CR Foderservice være dig et nyttigt bekendtskab.

CR Foderservice, som blev etableret i 2010, har valgt at satse på et koncept, der har været brugt i foderproduktion i Tyskland gennem mere end 35 år: mobile blandeanlæg. Dette koncept forener det bedste fra to verdener: du får foder til dine dyr fremstillet af dine egne råvarer – men uden at have de omkostninger og det besvær, der er forbundet med at have eget foderanlæg på ejendommen. 

Konceptet fungerer ganske enkelt: Du anvender dit eget korn til dit eget foder, hvorved du sparer omkostningerne til transport og forarbejdning, og du undgår det fordyrende mellemled, foderstofbranchen normalt udgør. Et mobilt blandeanlæg fra CR Foderservice ankommer, når du har brug for det, og det er chaufføren, der udfører selve arbejdet med blandingen: nøjagtig afvejning, indstilling af formalingsgrad, prøvetagning undervejs m.m. Når du er blevet kunde hos CR Foderservice, er din blandingsoversigt gemt i systemet, og du kan trygt arbejde med noget andet, mens CR-chaufføren forarbejder dine råvarer til netop den foderblanding, du ønsker.

Økologisk foder af egne råvarer – og uden transport

Også økologiske landmænd kan have gavn af et samarbejde med CR Foderservice. Et af firmaets mobile blandeanlæg er dedikeret til produktion af økologiske foderblandinger; CR Foderservice har opnået den fornødne autorisation og har i samarbejde med fødevarestyrelsen udarbejdet rensningsprocedurer for anlægget, der sikrer mod kontaminering.

CR Foderservice har hovedkvarter i Bogense og kører med sine mobile blandeanlæg i hele landet, dog stadig med det forbehold, at kalve- og kvægfoder, hvori der ikke indgår animalske proteinkilder, af praktiske grunde kun fremstilles i den vestlige del af landet. Årsagen er, at der kræves et særligt anlæg, som ikke behandler animalsk protein, og et sådant "reserveret" anlæg haves for nuværende ikke i Østdanmark.

Nogle kalveproducenter får fremstillet kalvefoderblandinger ud fra vægtintervaller, hvilket sikrer, at blandingen løbende kan justeres ud fra dyrenes behov.